Tilmeldt Challenge Copenhagen

Oprindeligt var mit mål at deltage i Challenge Århus da dette virkede overskueligt at træne sig op til. Det viste sig dog undervejs at træningen forløb så godt at en hel Ironman også var inden for rækkevidde. Jeg ved at det bliver en kæmpe udfordring og sindssygt hårdt, men dog tror jeg godt jeg kan klare det. Jeg har taget chancen og tilmeldt mig.

Jeg føler at jeg har helt styr på både svømning og cykling. Den store udfording kommer når der skal løbes et maraton efterfølgende. Dette er jeg virkelig bange for, især for kramperne jeg ved der kommer. Jeg regner dog med at klare mig igennem på viljen samt at forsøge at bryde løberuten ned i bidder af 10km for at kunne overskue det rent mentalt.