Træning uge 23

Mandag:

Vejret havde været godt de seneste 3-4 dage, så kridtgraven var blevet lidt varmere. Vi var 3 der mødtes for at svømme på langs af den. Turen gik rigtig godt, det kunne tydeligt mærkes at den var blevet et par grader varmere da det ikke længere var koldt for hverken tæer eller nakken. Vi svømmede fra den ene ende til den anden og tilbage igen på 22 min, så tiden var den samme som en uge tidligere. Min gennemsnitspuls målte jeg til 151 bmp, så den var også den samme.

Efterfølgende kørte vi op i skoven for at løbe 2 runder på brutalmarathon-ruten. Vi løb i et roligt tempo og løb den første runde af 7km på 32:58 og den efterfølgende runde på 32:28, hvilket svarer til en hastighed på 12.82 km/t med 152 bmp i snitpuls.

Tirsdag:

Idag var der helt kanon vejr. Ikke ret meget vind, fuld solskin og ca. 23 grader. Jeg besluttede at køre til Blokhus og tilbage. Jeg havde en helt fantastisk tur med godt gang i benene. Jeg tilbagelagde de 65km på 1t57m hvilket svarer til 33.7 km/t med en snitpuls på 140 bpm. Så det var en rigtig fin tur.

Efterfølgende stillede jeg cyklen, trak i løbeskoene og bevægede mig ud på byruten. Jeg havde kun fået en enkelt banan undervejs på cyklen, men følte mig ikke sulten. Dog følte jeg ikke at jeg havde så meget energi, så det gik ikke så hurtigt med løbet. Det gik fint nok med at få gang i benene selvom jeg havde givet den gas i 2 timer på cyklen. Jeg løb byruten, en lille smule anderledes, men distancen burde være ca. de samme 7km, på 33m41s hvilket er en del langsommere en normal. Min gennesnitshastighed var 12.4 km/t med en snitpuls på 146 bmp.

Onsdag:

Ingen træning.

Torsdag:

Vi mødtes i kridtgraven for at svømme inden cykling og løb, så dagen endte med at blive et lille mini-tri 🙂 Vi svømmede kridtgraven på omkring 22 min igen, men denne gang var min snitpuls dog noget lavere med 142 bpm.

Efterfølgende var det direkte ud på cyklen efter skift ved bilen på en noget kortere rute end normal på kun 21 km. Dog kørte vi lidt hurtigere med snitfart på 35 km/t og min snitpuls lå på 144 bpm.

Efter cykelture skiftede vi til løbesko og løb en lille stille og rolig tur på 5km på 25min @136 bpm.

En fin træningsdag med alle dicipliner 🙂

Fredag:

Ingen træning

Lørdag:

Jeg var i Horsens i weekenden og havde derfor mulighed for at ligge en masse timer på cyklen i et område som ligner det til Challenge Århus. Jeg startede dagen med at løbe 16 km i et fuglereservat langs en sø. Det var en meget flot tur og vejret var perfekt. Jeg løb de 16 km på 1:11 hvilket svarer til 13.4 km/t med en puls på 160 bpm.

Efterfølgende slappede jeg lidt af i det gode vejr, fik strukket ud og noget at spise. Jeg ville egentlig gerne have svømmet en tur i søen, men jeg var lidt usikker på om det var tilladt og der var ikke nogen gode steder at komme i fra. Derfor besluttede jeg istedet at tage en tur på cyklen for at kende ruten til en lang tur dagen efter. Jeg tog en tur på 45 km cykling ned til Juelsminde og tilbage (ruten).

Søndag:

120 km cykling (ruten)