Gode ben

Efter jeg startede på at få massage og dyrke Yoga har mine skader stort set ikke generet mig. Jeg har haft nogle super gode træningspas hvori jeg også har presset farten lidt op uden negative følger. I de sidste par uger har jeg kunnet bevæge mig op imod ca. 6 – 7 timers træning om ugen uden at få problemer. Det er lækkert at jeg langt om længe kan træne uden negative tanker omkring mine skader. Derfor er jeg også blevet super optimistisk med hensyn til alle de løb jeg har planlagt i år.

Jeg er dog lidt presset på tiden jeg har at træne op i da mit første marathon allerede ligger i slutningen af marts. Måden jeg vil takle dette på er ved langsomt at øge min samlede ugentlige træningsmængde i takt med at øge distancen på mit ugentlige lange løbetræningspas ved lav pace. Når jeg rammer dagen hvor der skal løbes marathon vil jeg holde det samme lave pace og evt. gå ned i hastighed hvis det skulle blive nødvendigt. Grovt set ser min plan for mine lange løbepas således ud:

Uge  4: 15km @ 11-12 km/t (fladt)
Uge  5: 20km @ 11-12 km/t (fladt)
Uge  6: 25km @ 12 km/t (fladt)
Uge  7: 21.1km @ 12-13 km/t (Holstebro Bymarathon)
Uge  8: 15km @ ~12 km/t (fladt)
Uge  9: 20km @ ~12 km/t (bakkeløb)
Uge 10: 30km @ ~12 km/t (fladt)
Uge 11: 15 km @ 11-12 km/t (fladt)
Uge 12: 21.1 km @ 12-13 km/t (New Balance Halvmarathon)
Uge 13: 42.2km @ Sub 4 timer (Brutal Marathon)

Ved siden af dette ligger min almindelige træning selvfølgelig som består af yderligere 2 løbepas, 2 – 3 cykelpas, et svømmepas, et core-træningspas og yoga/udstrækning. I løbet af foråret skulle alle mine pas gerne øge i samlet mængde hvad enten det er i form af intensitet, distance eller begge.

Jeg forsøger at holde mig selv lidt igang på cyklen og har fået kørt omkring en 2 – 3 timer om ugen det sidste stykke tid. Det er ikke helt nok, men jeg har virkelig svært ved at motivere mig selv til at køre spinning, og det hårde frostvejr der har været det sidste lange stykke tid har gjort at jeg ikke rigtig har turde at køre på MTB’en. Derfor har jeg nu invisteret i en hometrainer som vil gøre det noget nemmere for mig at få nogle flere timer på cyklen. Jeg vil prøve mig af med min første tur på den i morgen.

Idag havde jeg den første af mine planlagte længere ture på 15 km. Der var rigtig dårligt vejr med meget sne, blæst og så havde jeg tømmermænd, så det var meget tæt på at jeg blev hjemme. Jeg skulle så tilfældigvis alligevel i tøjet for at køre Anita på arbejde, så der tvang jeg mig selv i træningstøjet istedet og da jeg steg ud af bilen løb jeg med det samme i stedet for at gå op i lejligheden igen 🙂 På trods af det dårlige vejr og manglen på motivation havde jeg en mega god tur da jeg først kom igang. Jeg løb de 15 km med et gennemsnitspace på 4:57 min/km med 162 bpm. Min puls var meget høj, men jeg er overbevist om at det skyldes gårsdagens bytur hvor jeg drak en del genstande og sad i et meget røgfyldt lokale i 4 timer. Jeg fatter ikke hvordan jeg kan være tidligere ryger når jeg afskyr det så meget som jeg gør nu, men nåh ja, jeg vidste nok ikke dengang hvor dejligt det er at være ikke-ryger! 🙂 I næste uge ligger min lange tur på 20 km som jeg vil løbe i nogenlunde samme pace som idag, måske lidt langsommere, det mærker jeg på dagen. Forhåbentlig går det lige så godt som idag.