Nyt cykeludstyr

Jeg modtog en idag en pakke fra Wiggle med Aerobar, Nye dæk, cykeltape og saddeltaske (billederne er taget senere).

Jeg havde bestil en Profile T2 Aerobar i aluminium som kunne monteres på mit normale cykelstyr. Jeg havde læst andmeldelser af Profile T2 Aerobaren og folk havde sagt pæne ting om det. Jeg monterede det og klistrede cykeltape fra fi’zi:k derpå. Resultatet blev meget godt:

Jeg fik hjælp af en kammerat med at få de gamle og efterhånden nedslidte Michelin dæk af og monterede de nye fra Continental Grand Prix Triathlon dæk på. Det første indtryk af de nye dæk var meget godt og de så umiddelbart ud til at have et langt mindre footprint en de gamle.

Til sidst monterede jeg saddeltasken fra Deuter. Jeg har i forvejen en cykel rygsæk jeg bruger til og fra arbejde samt jeg har haft brugt ved længere cykelture hvor der skulle pakkes lidt ekstra ting. Rygsækken fra Deuter har jeg været utrolig tilfreds med så derfor valgte jeg også at købe saddeltasken i samme mærke.

Træning uge 18

Mandag:

Jeg tog i Haraldslund svømmehal omkring kl. 17 og ville idag svømme 3 x 500m på tid sammen med Lasse. Vi kørte runderne i tiderne 9:31, 9:26 og 9:48 så det gik udemærket med svømingen. Efterfølgende var jeg på løbebåndet og tage 7km på 37:34 som svarer til 11.2 km/t. Jeg valgte at tage et meget forsigtigt løb idag da jeg havde ømme ben efter en hård weekend med Mandeløbet og cykling. Bagefter kørte vi core-træning og tung squad.

Tirsdag:

Idag var Lasse og jeg sammen ude at køre vores 35/7 brick session. Vi havde en ekstremt god tur på cyklen på “Nørholmsruten” med en snitfart på 32 km/t på de 35 km. Bagefter havde vi skiftezone i min lejlighed og røg hurtigt ud på de 7km løb som vi tog på 28:24 som svarer til 14.7 km/t. Min snitpuls var meget lav på løbet i forhold til hvad den plejer og lå på 164 bpm. Det var en af de bedste træningspas mht. tempo og lav puls jeg nogensinde har haft.

Onsdag:

Idag havde jeg mit pulsløb. Dette bliver kørt ved at løbe 5km på minimum tid som sikrer en høj puls. Jeg løb på atletikbanen og måte min tid til 19:07 for 5km med en snitpuls på 170 bpm hvilket var ny personlig rekord. Efterfølgende løb jeg ca. 3km intervaltræning for at prøve mit intervaltræningsprogram af på mit ur. Sammenlignet med mit sidste år som løber ser det ud til at min puls er faldet væsenligt. Dette hænger nok mest sammen med alkohol er skåret helt fra samt den intensive træning er begyndt at give afkast.

Torsdag:

Jeg svømmede 500m denne morgen på tiden 10:10. Senere på dagen cyklede jeg 30km på 58:26 som svarer til 30.8 km/t

Fredag:

Jeg tog et løb på 13.4 km som jeg løb på tiden 1:00:27 som svarer til 13.3 km/t. Min snitpuls var 151 bpm. Jeg døjede en smule med skinnebensbetændelse som sikkert skyldtes puls løbet om onsdagen.

Lørdag:

Hviledag.

Søndag:

Idag havde vi planlagt at tage ud på en længere cykeltur som hed 2 x 45 km. Ruten gik mod Øster Hurup hvor der var lagt en frokost ind i mine bedsteforældres sommerhus.
Øster Hurup v. bedsteforældres sommerhus

Turen ud til Øster Hurup gik fint på trods af den kraftige modvind, dog i ret lavt tempo. Turen derud blev kun målt til 35km som vi kørte på 1t21m hvilket svarer til 26.9 km/t. Turen hjem gik derimod langt hurtigere pga. vinden. Jeg målte igen afstanden til 35km men til gengæld blev den kørt på 1t01m så derfor var snithastigheden 34.6 km/t. Alt gik fint på turen bortset fra den smerte jeg havde i mine arme af at sidde oprejst med dem hvilene på styret. Jeg glæder mig meget til at få en aerobar!!

Træning uge 17

Mandag:

Jeg kom idag hjem fra Oman som havde været en rigtig god ferie. Jeg havde fået løbet 4 gange dernede, men mit knæ var helt på toppen igen. Grundet den hårde hjemrejse valgte jeg at holde dagen fri og hygge med kæresten.

Tirsdag:

Med blod på tanden for virkelig at komme ud at fyre den af på cyklen tog jeg ud på “Nørholmsruten”. Jeg cyklede kun en enkelt omgang så dermed tilbagelagde jeg 25 km. Disse blev dog cyklet på 44:37 som svarer til en snithastighed på 34 km/t. Bagefter skiftede jeg til løbesko og røg ud på min 7 km rute som jeg tog på 30:31 som svarer til 13.6 km/t og en snit puls på 160 bpm. Det var en god træningsdag hvor alt fungerede som det skulle.

Onsdag:

Jeg startede med at løbe et kort intervalløb som opvarming hvorefter jeg ville køre et pulsløb som skulle bestå i 5km på minimum tid. Jeg løb de 5km på 19:11 som svarer til 15.6 km/t med en snitpuls på 176 bpm. Dette er min hidtil personlige 5km rekord.

Torsdag:

Om morgenen svømmede jeg 500m på 10:19. Om eftermiddagen var jeg til spinning og kørte bagefter core-træning.

Fredag:

Idag var jeg til min kærestes spinning event som hed BikeFit Sensation. Det var et 1½ times event hvor der blev givet max gas på spinningscyklen. Jeg holdte dog en lille smule igen da jeg skulle gemme lidt energi til mandeløbet dagen efter.

Lørdag:

Jeg blev nr. 17 med tiden 39:09 på 10 km. Se Mandeløbet.

Søndag:

Lasse og jeg havde planlagt en længere cykeltur som skulle være til Blokhus. Jeg målte at der var 31.5 km derop og dem tilbagelagde vi på 1t06m som svarer til en fart på 28.5 km/t. Der var en lille smule modvind på vej derop.

Første cykeltur til Blokhus

På turen hjem målte jeg samme distance, men denne gang tilbagelagde vi den på 1t05m hvilket svarer til en hastighed på 29.8 km/t. Turen gik fint bortset fra at mine dæk ikke var pumpet hårdt nok på vej derop. Jeg lånte en pumpe deroppe ved en cykelmekaniker.

Mandeløbet 2011

Mandeløbet 2011

Målfoto ved Mandeløbet 2011

Der var det helt perfekte første sommervejr med solskin, temperatur på omkring 20 grader og vindstille. Mandeløbet foregår i Aalborg med start i Øster Anlæg og rute ind igennem Aalborg centrum. Der var omkring 350 løbere der stillede op i 10km og omkring 200 løbere i 5km.

 

Jeg havde som mål at løbe 10km på under 40 min hvilket jeg på daværende tidspunkt syntes var lidt af et sats. Jeg havde kun løbet 5 km på under 20 min 3 gange før og de tider lå omkring 19 min, så derfor virkede 10km på 40 min som lidt uoverskueligt. Jeg lagde hårdt ud og byggede en solid buffer op over de første 3 km så jeg havde lidt at “tabe” af undervejs. Min første mellemtid lå lige under de 19 min og jeg fortsatte derfor i rask tempo på omkring 15-15.5 km/t lige indtil omkring 8km hvor jeg fik et sidestik. Jeg satte straks hastigheden ned til omkring 13 km/t for at få pulsen lidt ned hvorefter sidestikket forsvandt. Jeg øgede gradvist hastigheden igen til 15 km/t da jeg kunne se at det ville sikre min tid på under 40min. Jeg endte med at løber over målstregen på 39:09 som gav mig en 17. Plads.

Lasse kæmpede bravt på de 5km og holdte lige nøjagtig sin 3. plads da han kom over målstregen. Desværre havde Henrik Vinter som lå lige i hælene af ham et forspring på omkring 1 sekund pga. han startede 1 sekund senere end Lasse. Lasse fik derfor en flot 4. plads med 1 sekund fra 3. pladsen.

TEAM HAKKET kommer stærkt igen til Mandeløbet 2012 🙂

Træning uge 16

I denne uge var jeg i Oman og besøge min kammerat der pt. er boende dernede i byen Muscat. Jeg fik smidt 3 rigtig gode strandløb ind på omkring 6km. Der var omkring 35 – 40 grader, så det var vanvittigt hårdt. Derudover fik jeg svømmet en del.

Frøs Duathlon 2011

Dette skulle være mit første multisport løb. Der skulle løbes 5km, cykles 40km og løbes 5km igen. Desværre punkterede jeg efter 15km på cyklen og det lykkedes mig ikke at pumpe den slange som jeg skiftede til da min pumpe var for dårlig.

New Balance ½-Marathon 2011

New Balance ½-marathon 2011

Billede taget kort inden start ved New Balance ½-marathon 2011

Dagen startede flot og solrig uden noget vind. Jeg var opsat på at skulle tage de 21.1 km på 1:28:00, men vidste godt at de ville komme til at blive problematisk da jeg kendte ruten og vidste at den var meget kuperet. Jeg havde om fredagen deltage i et 24-timers spinning event hvor jeg havde taget 3 timer på vores hold. Jeg havde fået lidt ondt i knæet undervejs men det var ikke noget jeg tænkte yderligere over.

Undervejs i løbet kom den samme smerte frem igen efter ca. 12 km. Så jeg valgte at sætte min hastighed ned til hvor det ikke gjorde ondt. Det lykkedes mig at holde et nogenlunde tempo og komme i mål på 1:29:22 gav mig en 61. plads af ca. 550 løbere.

Jeg havde lånt et Garmin Forerunner 305XT som jeg løb med sammen med mit Polar RS400. Mit Polar målte ca. 100 meter forkert og Garmin målte ca. 30 meter forkert. Garmin uret var virkelig fedt at løbe med. Det har et mega display som er let læselig og giver et godt overblik over de ting man har brug for. Lasse gjorde brug af pace sætter funtionen derpå som åbenbart var en rigtig god function da den fik ham i mål på 1:26:25 🙂

Århusløbet 2011

Århusløbet 2011

Vejret var rigtig godt og ruten var helt flad. Jeg havde virkelig blod på tanden mht. at komme under 1:30:00 med den forbedrede form og intensiverede træning burde dette være muligt. Jeg havde planlagt at løbe 4:10-4:15 pr. km hele vejen for at sikre mig at komme under de 1:30. Ruten blev løbet som 4 x 5km + 1 km og på de første 5km havde jeg allerede sikret mig over 2 minutter i buffer til at “leve” af på de sidste 16 km. Alle mellemtider kan ses her: link

Jeg endte med at komme i mål til tiden 1:28:04 hvilket er min personlige rekord og sikrede mig en 37. plads af ca. 160 løbere. Jeg var meget stolt over tiden og glad for endelig at have brudt 1:30:00 barrieren, hvilket også tydeligt fremgår af billedet 🙂

Holstebro Bymarathon 2011

Holstebro Bymarathon 2011

Målfoto ved Holstebro Bymarathon 2011

Det var en meget kold dag og ruten var meget kuperet og med skiftende underlag; grus, asfalt, fliser, sne og skovbund. Så det var en teknisk svær rute og kobineret med bakkerne og kulden var det faktisk et ret hårdt løb.

Jeg havde som mål at komme under 1:30:00 men det lykkedes mig ikke denne gang, da tiden blev 1:32:16. Dette gav mig en 28. plads blandt 277 løbere hvilket jeg egentlig er meget godt tilfreds med.

Mine mellemtider fordelte sig således:

Omgang Mellemtid Placering
Omgang 1 30:12 33
Omgang 2 30:40 25
Omgang 3 31:24 25