Xtreme Mandehørm 2012

Xtreme Mandehørm 2012 - Målfoto

Sidste gang jeg deltog i Xtreme Mandehørm var i 2010. Det var en fed oplevelse dengang bortset fra den kø der var opstået ved en af forhindringerne. I år var der heldigvis lidt mere styr på det hele og jeg var mega klar. Der var lagt op til en rimelig udfordrende rute igennem masser af vand og mudder, så det var svært at spå om hvad tiden skulle blive. Jeg satsede dog på et sted mellem 1:00 og 1:15.

Vi var blevet placeret i startgruppe 3 som var en slags sprintergruppe. Hvorfor de havde placeret denne som nr. 3 er mig en gåde da det betød at vi efter ganske kort tid skulle overhale folk resten af ruten igennem. Ruten var rigtig fed og startede med at gå ned igennem en gammel kridtgrav hvor man skulle løbe over hjørnet af en sø. Herefter fortsatte det op af mudrede bakket, diverse forhindringer bestående af containerere og forskellige andre trækonstruktioner, opkørte kampvognspor, snore der skulle kravles under, trapper og masser af andre ting.

Ruten var hård for benene da man konstant løb på ujævn overflade og var heletiden ved at glide, men det var sgu fedt.

Jeg endte i mål som nummer 20 i den 1:01:25 hvilket jeg var godt tilfreds med. Herefter blev man spulet ren for mudder og gik direkte i wellnes i Skansebadet hvor der ventede en god del sauna og fadøl 🙂