Jels Duathlon 2012

Jels Duathlon

Jels Duathlon - Marco og jeg kort tiden inden start.

Jeg deltog også i Jels Duathlon sidste år, men der punkterede jeg efter 15 km på cyklen, så i år var det vigtigste ikke at få nogen tekniske fejl 🙂 Vi var 3 der skulle afsted sammen fra Aalborg, så vi fik arrangeret at overnatte nede ved Lasse’s far som ligger 12 km fra Jels.

Vejret var ikke så godt, det var meget blæsende men i det mindste var det tørt 🙂 Løbet består af 5.5km løb, 44 km cykling og 5.5 km løb igen.

Jeg havde et rigtig godt løb, slet ingen problemer med knæet, så det var virkelig en positiv overraskelse. Det lykkedes mig at holde en hastighed på 15.34 km/t. Mit skift til cyklen gik også udemærket, men efter ca. 15 km på cyklen mødte jeg den forventede modvin og bakke som et slag i ansigtet. Jeg gik fuldstændig psykisk ned op af den bakke da der også begyndte at regne kraftigt. Jeg følte virkelig jeg stod stille. Jeg kom endelig igennem den og fik påbegyndt anden runde som også gik udemærket. Det gik også fint med at holde et solidt tempo op ad bakken anden gang. Mit tempo endte i 30.0 km/t som var det planlagte. Mit skift tilbage til løbesko gik også fint og jeg havde igen et godt løb, dog lidt langsommere end anden gang, men det var forventet.

Jeg endte med at komme ind i tiden 2:16:51 som ca. var noget hurtigere end forventet da jeg havde planlagt kun at løbe 12 km/t. Mine resultater kan ses her:

# Dist. Lap Rank Speed Pos Finish
1 1. løb 5.5 Km 00:21:26 50 04:07.4 min/K 50 00:21:26
2 Cykling 44.0 Km 01:32:20 66 28.59 Kph 64 01:53:47
3 2. løb 5.5 Km 00:23:03 49 04:26.4 min/K 61 02:16:51

Bemærk at skiftetiderne er inkluderet i cykeldelen som giver den lavere gennemsnitshastighed. Marco og Lasse skød den fuldstændig af og endte i tiderne 2:03:31 (Lasse) og 2:08:10.