New Balance ½-Marathon 2011

New Balance ½-marathon 2011

Billede taget kort inden start ved New Balance ½-marathon 2011

Dagen startede flot og solrig uden noget vind. Jeg var opsat på at skulle tage de 21.1 km på 1:28:00, men vidste godt at de ville komme til at blive problematisk da jeg kendte ruten og vidste at den var meget kuperet. Jeg havde om fredagen deltage i et 24-timers spinning event hvor jeg havde taget 3 timer på vores hold. Jeg havde fået lidt ondt i knæet undervejs men det var ikke noget jeg tænkte yderligere over.

Undervejs i løbet kom den samme smerte frem igen efter ca. 12 km. Så jeg valgte at sætte min hastighed ned til hvor det ikke gjorde ondt. Det lykkedes mig at holde et nogenlunde tempo og komme i mål på 1:29:22 gav mig en 61. plads af ca. 550 løbere.

Jeg havde lånt et Garmin Forerunner 305XT som jeg løb med sammen med mit Polar RS400. Mit Polar målte ca. 100 meter forkert og Garmin målte ca. 30 meter forkert. Garmin uret var virkelig fedt at løbe med. Det har et mega display som er let læselig og giver et godt overblik over de ting man har brug for. Lasse gjorde brug af pace sætter funtionen derpå som åbenbart var en rigtig god function da den fik ham i mål på 1:26:25 🙂