«

»

Sep 29 2013

Berlin Marathon 2013

Køen til afhentning af startnummer i den nedlagte lufthavn

Køen til afhentning af startnummer i den nedlagte lufthavn

Da jeg fyldte 30 år sidste år valgte nogle af mine venner at give mig et startnummer til Berlin Marathon, eller det vil rettere sige at de gav mig et gavekort til en tilmelding til Berlin Marathon. Jeg sad efter en måneds tid klar ved computeren da tilmeldingen åbnede og fik tilmeldt mig selv men også Anita og et par kammerater. Lidt senere bookede jeg også et lækkert hotel tæt ved Alexander Platz så det var nemt at komme til indtjekning og startområdet. Planen var at det skulle være så nemt så muligt, så vi kunne få en tur hvor der også var tid til at se lidt af Berlin. Vi planlagde dog at køre hjem om søndagen umiddelbart efter løbet, så derfor havde vi kun lørdagen dernede.

Efter en ret hektisk og dårlig køretur til Berlin nåede vi endelig vores hotel sent fredag aften. Det var et rigtig fint hotel, men med en del larm, så den første nat sov vi ikke så godt. Om lørdagen begav vi os ud med metroen for at hente startnumre. Der var fuldstændig proppet med mennesker og derfor en rigtig lang kø. Langt om længe havde vi alle vores startnumre, og vi fik lidt at spise hvorefter vi begav os tilbage mod vores hotel. Vi havde heldigvis fået tildelt et nyt værelse, og det var super lækkert og helt stille. Vi spise noget god mad lørdag aften og tog tidlig hjem i seng.

Mads, Anita, Stefan, Anders og Lasse er ankommet til startområdet. Vi er pakket godt ind for der er under 10 grader om morgenen inden start.

Mads, Anita, Stefan, Anders og Lasse er ankommet til startområdet. Vi er pakket godt ind for der er under 10 grader om morgenen inden start.

Søndag morgen var jeg fuldstændig frisk til trods for at jeg havde døjet med lidt forkølelse tidligere på ugen. Vi fik noget godt morgenmad og bevægede os mod startområdet med metroen. Da  vi ankom var der virkelig mange mennesker og ret kaotisk, så derfor blev vi væk fra hinanden, men dog lykkedes det heldigvis Anita og jeg at blive sammen og følges til start. Vi var i startblok G, da jeg, dum som jeg var, havde tilmeldt mig efter tiden 4 timer tilbage i vinteren sidste år. Jeg havde tænkt at den kunne rettes til senere, men det var ikke så ligetil. Det betød til gengæld at Anita og jeg var i samme startblok så vi kunne følges lidt af til at start med.

Starten gik kl. 8:45, og da vi var i startblok G krydsede vi først startlinien kl. 9:00. Jeg var fuldstændig overvældet over antallet af mennesker, det var jo helt vildt. Man løb mere eller mindre som sild i en tønde. Jeg vidste godt at der ville være mange mennesker, men jeg havde ikke regnet med at vi ville løbe så tæt. Efter at have fulgtes med Anita omkring en kilometer sagde vi farvel og jeg forsatte fremad alene. Min plan var at løbe på omkring 3:15:00, så der skulle holdes et pace på omkring 4:35 min/km. Det måtte død og pine ikke gå hurtigere da jeg også har et løb weekenden efter jeg ville være frisk til. Jeg var allerede bagud pga. de mange mennesker og måtte sno mig frem imellem alle de mange mennesker. Jeg kunne langsomt se at min gennemsnitshastighed var stigende, men opdagede samtidig også at min distance begyndte at afvige mere og mere fra kilometerpælene der var sat op.

Anita og jeg er klar til starten der går om ganske få minutter.

Anita og jeg er klar til starten der går om ganske få minutter.

Det gik op for mig at pga. mit løb snoede sig så kraftigt imellem de mange mennesker at jeg faktisk ville komme til at løbe meget længere end ruten var. Derfor begyndte jeg at følge den blå streg der markerer de 42.195 kilometer nøjagtigt, men det var svært, for det var der også mange andre der gjorde. Halvvejs lå min mellemtid på 1:38:00, så den var lige i øjet i og med at jeg gerne ville løbe negativ split pga. den langsomme start. Jeg var overhovedet ikke presset på dette tidspunkt og jeg havde kørt min energiplan fuldstændig efter planen som var gel og frugtstænger skiftevis hver 5. kilometer. Herudover ville jeg skiftevis drikke én slurk energidrik og én slurk vand skiftevis ved hver station. Jeg kom til at tænke på at det nok ville blive lidt hårdt til sidst at løbe negativ split, så jeg var da lidt nervøs for om det ville holde, men fortsatte efter planen.

Dette billede er taget godt en time inde i løbet. Vi løber stadig meget tæt, som der kan ses på billedet, og det er svært at komme udenom folk.

Dette billede er taget godt en time inde i løbet. Vi løber stadig meget tæt, som der kan ses på billedet, og det er svært at komme udenom folk.

Da jeg nåede ud omkring 26 km syntes jeg at det begyndte at blive en smule trivielt og faktisk lidt kedelig. Det eneste koncentrationen gik på var hvordan man mon kunne komme forbi dem der var i vejen foran. Derudover var fokus energi og væskeindtag. Omkring den 30. kilometer havde jeg forventet at det ville begynde at blive lidt hårdt, men det gjorde det faktisk ikke. Det var først da jeg nåede omkring de 35 kilometer at jeg kunne mærke at benene var ved at være lidt trætte. Jeg begyndte at fokusere meget på at holde mit tempo så jeg nåede ind på 3:15:00, og for hver kilometer regnede jeg ud hvor længe jeg havde tilbage of derfor hvad mit pace ca. skulle være. Jeg nåede efter 42 kilometer til Brandenburger Tor og kunne se at det kom til at passe meget godt, så jeg prøvede at nyde den gode stemning de sidste meter ind mod mål og krydsede mållinien i 3:15:01.

Målet ses længere fremme og målstregen krydses i tiden 3:15:01.

Målet ses længere fremme og målstregen krydses i tiden 3:15:01.

Jeg var glad for at komme i mål og jeg havde det godt i kroppen. Jeg fik noget at drikke og var så heldig at jeg mødte både Eberhard, Michael, Lasse og Rahul inde i målområdet som jeg sad/stod lidt sammen med og nød solen. Hernæst handlede det sådan set om at komme i bad og få vendt snuden mod mødepunktet, for næste stop var Danmark. Vi kørte fra Berlin omkring kl. 15 og havde en lidt for hård tur hjem og landede først i Aalborg kl. 1 om natten.

Set i bakspejlet var det et fedt løb og en god stemning undervejs, men jeg må ærligt sige at jeg havde forventet mere af løbet. Alle jeg kender der har løbet det siger at det er det vildeste i verden, så jeg havde nok skruet mine forventninger lidt for højt op, for så vildt syntes jeg heller ikke at det var :-) Jeg må nok også indse at vores program var lidt for presset, som desværre tog fokus lidt fra at nyde løbet. Så en anden gang skal der holdes fri fredag og mandag samt flyves derned i stedet for at køre :-)

Jeg har skrevet dette indlæg nogle få dage efter løbet og har en god fornemmelse i kroppen, ingen skader og ingen overbelastning, så jeg føler mig helt klar til Ultraløbet Mols Bjerge i weekenden, det bliver vildt! :-)