Herning Triathlon

Klar til svømmestart

Klar til 650m svømning

Herning Triathlon er på 1/6 Ironman i distance – det vil sige 650m svømning, 30 km cykling og 7 km løb. Da man tilmeldte sig stævnet skulle man angive sin forventede sluttid. Da jeg tilmeldte mig tilbage i Februar angav jeg 1:35:00 som ferventet sluttid. Dette var efter nærmere eftertanke en smule ambitiøst, men dog ikke umuligt.

Vi kørte afsted mod Herning allerede lørdag eftermiddag da min bror havde sørget for god mad og husly til os. Det var nemlig så heldigt at han boede i gå-afstand fra hvor stævnet startede, så på den måde undgik vi at skulle op før fanden fik sko på om søndagen for at køre til Herning. Allerede da vi ankom hjemme hos min bror gik det op for mig at jeg havde glemt min GPS enhed til mit ur. Flot Stefan. Dernæst gik det op for mig at jeg også havde glemt at tage håndklæde med til at stå på i skiftezonen. Også flot Stefan. Jeg lånte et gammelt ur af min bror som jeg kunne bruge på cyklen og så konfigurerede mit RCX5 til at fungere som et meget dyrt stopur istedet 🙂 Vi fik noget godt mad, sad og snakkede træning og så billeder hvorefter vi gik i seng og fik en god nats søvn.

Næste morgen kom der et uventet chok. Der var fuldstændig overskyet og blæsende på heden (Herning). Der var ellers meldt høj solskin og 20 grader på verjudsigten hele ugen. Jeg blev derfor lidt nervøs for om jeg havde nok tøj med, for jeg havde selvølgelig ikke tænkt på at tage ekstra tøj med. Igen flot Stefan. Efter endt morgenmad fik vi pakket vores ting og bevæget os over til stævnet. Jeg fik sat mine ting klar i skiftezonen og fandt ud af at jeg havde glemt at tage ekstra sko med til at gå rundt i inden start. Det var godt nok ved at være for meget med alle de glemt ting.

Start på løbedelen ved Herning Triathlon

Start på løbedelen på de 7 km

Jeg fik gjort mig klar og stod i bassinet til start kl. 12:15. Heldigvis var solen begyndt at kigge frem, så det lod ikke til at jeg kom til at mangle noget tøj. Starten lød og jeg skubbede fra og kom forrest. Jeg svømmede rigtig godt og lå forreste hele vejen lige indtil sidst hvor der var en der syntes der skulle måge sig foran mig for så at lade mig vente på at han kom op af vandet. Jeg kom op efter 11:06 og løb over mod T1 mens jeg fik krænget våddragten af mig og lavede et godt skifte der kun tog omkring et minut. Hele T1 tog dog 2:55 pga. afstanden fra bassin til cykel var ret lang.

På cykelturen var der en god modvind ud af og til min store overraskelse var ruten ret kuperet. Efter et stykke tid var benene ved at være godt varme og jeg følte mig flyvende på cyklen. Jeg plejer ellers at bryde helt sammen så snart der er det mindste modvind, men det var som om at vinden ikke var så slem når der var dejligt vejr 🙂 Efter vendepunktet var der medvind hele vejen hjem igen og da syntes jeg virkelig at der var fart i cyklen. Jeg kom ind efter 51:10 som svarer til 35.1 km/t. Jeg skiftede superhurtig til løbesko og var igennem T2 på kun 48 sekunder.

Brormand og jeg i mål ved Herning Triathlon

Brormand og jeg i mål ved Herning Triathlon

På løbeturen havde jeg ret stive ben og mine underben syrede fuldstændig til. Jeg fik løbet de første to kilometer på 4:10 per styk, men fra kilometer tre til fire gik jeg helt i stå og holde kun 4:30. Her blev jeg også overhalet af en ældre herre, så den var lidt svær at sluge. Sjovt nok var det som om der kom gang i benene igen til sidste og det lykkedes mig at holde et tempo på omkring 4:10 resten af vejen hjem. Jeg kom i mål i tiden 1:35:41 som var kun 41 sekunder under det jeg havde sat som mål. Dette rakte dog kun til en 50. plads i den samlede placering. Jeg er godt tilfreds med resultatet, og jeg syntes at det var et mega fedt stævne.

1 ping

  1. […] I uge 23 var planen at få en samlet mængde på 90 km. Jeg havde lige haft rest-uge i uge 22, men søndagens løbetur var alligevel endt med at være på 14 km, så jeg valgte at starte ugen ud med rest-dag om mandagen. I løbet af ugen løb jeg til og fra job af omvej tværs igennem byen. Ruten jeg bruger giver mig de fleste slags underlag og generelt er hele ruten stort set væk fra veje med biler. Der er også et par gode bakker langs ruten hvor der også er mulighed for at øve en lille smule bakkeløb. Derudover er der også en del trail og en lille smule skov. På den måde løb jeg i løbet af Tirsdag – Torsdag 65 km og skulle derfor kun tilbagelægge 20 km i løbet af weekenden. Problemet var bare at jeg skulle til Herning Triathlon, så jeg måtte derfor også smide en tur ind fredag fra job som gav mig knap 12 km ekstra på kontoen. Dette betød faktisk at jeg ikke ville kunne nå mit mål på 90 km, da der kun skulle løbes 7 km ved Herning Triathlon, medmindre jeg løb om søndagen når jeg kom hjem fra stævnet. Det kommer sig ikke så nøje, og da jeg først var hjemme kl. 18 om søndagen, så jeg nøjedes bare med 85 km totalt for ugen. Herning Triathlon gik i øvrigt godt, men det kan der læses mere om her. […]

Comments have been disabled.