«

»

May 25 2013

Nordisk eXtrem Marathon

TEAMHAKKET klar til start ved Nordisk eXtrem Marathon. Der løbes XT42 som er et 3-etapes marathon igennem noget af Danmarks hårdeste terræn.

TEAMHAKKET klar til start ved Nordisk eXtrem Marathon. Der løbes XT42 som er et 3-etapes marathon igennem noget af Danmarks hårdeste terræn.

Nordisk eXtrem Marathon er et efterhånden gammelt løb, men har indtil i år kun haft orienteringsløb i forskellige klasser. I år havde arrangørene som noget nyt oprettet klassen XT42, som er et marathon fordelt over tre etaper på to dage, i Søhøjlandet i Silkeborg, hvilket er et meget kuperet og råt terræn. Første étape er på 18 km på ukendt rute med start kl. 16, hvor mål ligger i en ukendt Night Camp et sted i skoven hvortil ens baggage er blevet bragt. Den 2. etape foregår samme dag om aftenen kl. 22:15 med start og slut fra Night Camp og den 3. og sidste etape er samme som den første, bare baglæns. Vi var i alt ca. 55 mennesker der stillede til start på XT42.

På første etape lagde jeg hårdt ud lå sammen med 5 andre i front. Jeg havde ingen problemer med at hænge på de første 5 km indtil den første vandpassage skulle laves. Jeg havde pga. det ukendte terræn valgt min Salomon Speedcross 3, og det blev jeg virkelig straffet på da jeg kom op af vandet. De var så tunge og fyldt med vand at jeg overhovedet ikke kunne holde mit tempo og faldte derfra af fronten. Herefter løb jeg sammen med én anden og overså fuldstændig at vi skulle dreje et sted og fulgte derfor bare efter ham. Løbet foregik nemlig ikke på samme vis som traditionelle motionsløb, man skulle selv holde øje med rutemarkeringerne og dreje ind på sideveje hvis det var markeret, så det var ret svært lige at vænne sig til. Udover dette løb vi med SI-chip som skulle stemples ind 5 gange i løbet af første etape.

I mål efter første etape på 18 km i tiden 1:35:04.

I mål efter første etape på 18 km i tiden 1:34:57 som gav en 7. plads.

Det at jeg fulgte deltageren foran blindt, betød at jeg løb forkert og tabte 4 -5 min før den anden deltager og jeg kom tilbage på ruten igen. Jeg var nu faldet en del pladser bagud og skulle derfor overhale mange mennesker. Dette betød også at der, på den indlagte og markerede spurtrute som man skulle stemple sig ind på, var mange foran mig så jeg ikke kunne komme til at give den gas. Kort tid efter spurtdistancen kunne jeg ikke længere se ham der lå lige foran mig, hvilket også var ham der havde forkert tidligere, så det betød at han var løbet forkert igen. Jeg kunne nu regne ud at der ikke kunne være vildt mange pladser op til føringen da jeg havde overhalt mange deltagere. Jeg kæmpede og kæmpede ad skovstier, grusveje, små stier til ingen stier men bare rå skov. Herudover var der mange rigtig høje bakker, som ifølge mit ur var op til 125 meter over havets overflade! Jeg kom endelig ind i Night Campen i tiden 1:34:57 som rakte til en 7. plads i den samlede stilling. Jeg var hårdt jagtet af 8. og 9. pladsen.

Efter at være kommet ind i Night Campen var fokus først og fremmest at få noget mad og få strukket musklerne godt ud. Jeg havde det okay i kroppen, havde kun lidt ømhed i det ene baglår men der var ingen problemer med skader eller lignende. Hernæst handlede det om at få slået telt op og pumpet luftmadrasserne og få slappet så meget som muligt af indtil 6.2 km spurten om aftenen kl. 22:15. Det var en lidt hård kamp psykisk at forberede sig til at skulle løbe en spurt senere om aftenen velvidende om hvor hårdt terrænet var og når man efterhånden var blevet træt.

Klar til start på 2. etape - spurt etapen på 6.2 km.

Klar til start på 2. etape – spurt etapen på 6.2 km.

Klokken 22:15 stod vi klar med pandelamperne da startskuddet lød. Det var heldigvis ikke noget krav at løbe med taske med væske, førstehjælpskit og telefon som på etape et og tre, så derfor kunne man fokusere endnu bedre på høj hastighed. Det var en 3.1 km runde der skulle løbes to gange og jeg fulgte med ud i front. Jeg havde fra starten sidestik, eller rettere sagt en rigtig øm mavemuskel. Efter et par km løb nr. 1 forkert så nu lå Lasse og jeg i front som 1 og 2. Efter første runde blev jeg overhalet af nogle stykker så jeg røg helt ned på en 6. plads. Det var lidt træls når det var gået så godt til at starte med, så jeg besluttede mig for at klemme balderne sammen og komme igang. På mystisk vis lykkedes det mig at overhale nr. 5 og 6 og kæmpe mig tilbage op på en 4. plads i tiden 28:11. Jeg var meget tilfreds med tiden som var kun 51 sekunder langsommere end nr. 1, stærkt efterfulgt at Lasse som nr. 2 :-) Dette placerede mig stadig som nr. 7 i samlede stilling. Om aftenen var mine ben og krop fuldstændig mørbanket og mavemusklen var godt øm. Vi fik rimelig hurtigt gjort klar til at gå i seng og jeg fik mig en ret god nats søvn hvilket jeg nok delvist kan takke min nyindkøbte luftmadras for :-)

I mål efter 2. etape

I mål efter 2. etape som nr. 4 i tiden 28:11. Samlede placering stadig nr. 7.

Om morgenen på andendagen var det første der skulle ske at få ladt kroppen godt op med energi så den var klar til samme tur hjem fra Night Camp som ud til den. Det var en speciel følelse at stå klar til start velvidende om hvor hårdt det ville blive. Min strategi var at følge de hårde drenge, og måske endda sætte dem på de værste bakker som jeg vidste ville ligge på starten af turen. Den strategi holdte desværre ikke, jeg fulgte godt med i starten, men efter ganske få kilometer lå jeg alene. Dette var ikke godt da det også betød at jeg selv skulle finde vejen hver gang ruten drejede af det spor man løb på. Jeg lå alene i lang tid, men jeg følte mig rigtig godt kørende. Jeg havde fundet et tempo som der passede mig og hver gang jeg mødte en bakke kæmpede jeg mig op af den så godt jeg kunne. Efter en 13 – 14 kilometer kunne jeg til min overraskelse pludselig se Lasse som jeg virkelig gerne ville løbe op til. Dette lykkedes kort inden mål hvorefter vi lå tæt resten af vejen hjem. Jeg kom ind som nr. 5 i tiden 1:35:06 hvilket gjorde at jeg rykkede op på en 6. plads i den samlede placering med en totaltid på 3:36:08. Lasse fik en flot og fortjent 3. plads og skulle derfor på podiet :-)

Jeg syntes løbet var rigtig godt arrangeret og mega fedt at deltage i. Der var kanon vejr og ruten var virkelig ekstrem, så det var også super god træning mod S4T i Alperne i Juli. Jeg målte ca. 1000 højdemeter på de 42.2 km, så det er kun halvdelen af én af etaperne i S4T, men til gengæld var terrænet væsentlig mere ufremkommeligt end det bliver nede i Alperne. Jeg tror ikke jeg finder et løb der giver mig bedre træning til Alperne end dette. Vender jeg tilbage næste år? Højst sandsynligt :-)

Update – Samlet resultatliste:

Nordisk eXtrem Marathon XT42 samlede resultater

Nordisk eXtrem Marathon XT42 samlede resultater