Træningen uge 15 & 16

Uge 15 og 16 har været et par hårde uger. I uge 15 havde jeg en plan der sagde 65 km, hvori de 21 km skulle indgå i Craft Racing løbet som jeg havde planer om at løbe hurtigt. Ugen forløb nu meget fint og jeg havde nogle rigtig gode træningspas tre dage i træk fra tirsdag – torsdag. I weekenden satte jeg også ny PR til Craft Racing på 1:26:24, men det havde også sin pris i den efterfølgende uge…

Et billede fra træningen om søndagen i uge 16. Der løbes på den blå MTB rute i Rold som er på 24 km med 415 højdemeter.

Et billede fra træningen om søndagen i uge 16. Der løbes på den blå MTB rute i Rold som er på 24 km med 415 højdemeter.

I uge 16 havde jeg planlagt at løbe 70 km. Mandag i uge 16 var benene ømme fra Craft Racing og derfor besluttede jeg at løbe restitutionsløb for forhåbentlig at være mere restitueret til om tirsdagen. Det gik nu egentlig meget godt med at løbe selvom benene var ret ømme. Tirsdag morgen var mine ben fuldstændig smadrede, og jeg kunne godt mærke at jeg nok hellere måtte lade være at løbe til arbejde og istedet vente med at løbe til om eftermiddagen. Det betød til gengæld at min tur om eftermiddagen skulle være på 15 km. Om eftermiddagen satte jeg stadig med ømme ben afsted for at løbe ud til mine forældre langs en planlagt rute på 15 km. Allerede efter ganske få meter kunne jeg mærke at den var helt gal med mine lægmuskler og skinneben. Jeg løb videre, men måtte efter 1.5 km beslutte at vende om da jeg kunne mærke at det ikke ville ende godt hvis jeg fortsat ud til 15 km. Jeg tog derfor cyklen ud til mine forældre istedet.

Jeg måtte indse at mit mål om at løbe 70 km ikke var muligt at nå da kroppen tydeligvis signalerede at den havde brug for ro. Den fik derfor ro fra løb helt til om fredagen hvor jeg løb til arbejde. Det gik fint med at løbe og benene var næsten tilbage igen. Om søndagen havde Lasse og jeg planlagt at løbe trail i Rold skov og det viste sig at det skulle blive en af de bedste træninger nogensinde 🙂 Der kommer lige et seperat indlæg ang. den træning senere på ugen…

Alt i alt blev målet for uge 15 altså nået, men uge 16 blev kun til 40 km kontra de 70 km som var planlagt. Jeg har valgt at betragte uge 16 som rest uge og uge 17 som en uge hvor jeg langsomt starter op igen. Jeg har nemligt planlagt 100km MTB som jeg desværre også bliver nød til at tage hensyn til i uge 17. Derfor vil jeg først løbe 70 km fra uge 18. Det er desværre ikke helt optimal planlægning, men det er konsekvensen af at jeg ikke havde ordenligt styr på min raceplan for i år da jeg tilmeldte mig diverse løb sidste år 🙂

Uge 16, Søndag:  23 km @ 7:00 min/km - Trail
Uge 16, Fredag:   8 km @ 5:00 min/km - Løb til arbejde
Uge 16, Tirsdag:  3 km @ 5:15 min/km - Afbrudt løb
Uge 16, Mandag:   6 km @ 4:45 min/km - Rest løb
Uge 15, Søndag:  21 km @ 4:06 min/km - Craft Racing
Uge 15, Torsdag: 11 km @ 4:35 min/km - Bakketræning / Interval
Uge 15, Onsdag:  15 km @ 4:45 min/km - Løb til/fra arbejde
Uge 15, Tirsdag: 17 km @ 4:37 min/km - Løb fra arbejde til Svenstrup