«

»

Apr 08 2013

Jels Duathlon

Klar til start ved Jels Duathlon 2013. Læg mærke til haglen man kan se der vælter ned på billedet :-)

Klar til start ved Jels Duathlon 2013. Læg mærke til haglen man kan se der vælter ned på billedet :-)

Hvad sker der lige for det danske forår? Det er umiddelbart den første tanke der ryger igennem hovedet på mig når jeg tænker på Jels Duathlon i år :-)

Lasse, Jesper og jeg drog allerede mod Sønderjylland lørdag formiddag med Swift’en pakket fuldstændig op med carboncykler på cykelholderen. Det forholder sig heldigvis således at Lasse’s far bor kun 5 km fra selve Jels hvor stævnet bliver afholdt, og derfor blev der planlagt en drengetur sydpå allerede dagen i forvejen. Det meste af dagen gik med at nusse om cyklerne, diverse andet hygge og selvfølgelig en masse god mad som Niels og Gitte havde sørget for :-)

Om morgenen da vi stod op kiggede jeg ud af vinduet og så til min store overraskelse at der væltede ned med sne. Det var jo vanvittigt, je gvar sikker på at stævnet ikke kunne gennemføres, det ville jo være umuligt at cykle. Vi tog dog afsted alligevel selvom mit humør var banket helt i kælderen. Jeg havde virkelig ikke lyst til at skulle cykle i dette vejr og overvejde hvad jeg ellers kunne gøre. Da vi kom til Jels meldte jeg til drengene at jeg ikke ville køre stævnet, det væltede nemlig ned med hagl på dette tidspunkt. Jeg besluttede trods min udmelding dog alligevel at klæde om og gøre cyklen klar. Jeg stillede også an til løb og overvejede nu at løbe de første 5.2 km og derefter udgå.

Heldigvis stoppede det pludselig med at sne og rent faktisk var der heller ikke ret meget vind. Så nu var jeg pludselig klar alligevel :-) Jeg lagde hårdt ud på løbet da jeg vidste at der ville være en indsnævring længere fremme. Inde i skoven var der meget mudret og jeg så endda en der faldte. Jeg valgte at holde lidt igen med farten og gemme lidt energi til den sidste løberunde.

Jeg kom ind i T1 efter 21:37 og fik skiftet til cykel i løbet af 1:53. Jeg kom godt afsted på cyklen og fandt hurtigt ud af at der ikke var så meget vind hvilket var lækkert. Jeg fik afsluttet første runde på 42:16 og fortsatte ud på anden runde. På anden runde var vinden taget meget til og de sidste kilometer var der rigtig hård vind. Jeg følte nærmest at jeg stod stille, men kom alligevel ind kun lidt langsommere end første runde på tiden 42:43. Jeg skiftede til løbesko i løbet af 1:23 og kom afsted. Mine tæer var helt bundfrosne, så det var lidt svært at få startet op i løbet. Jeg fik dog benene igang og fik da også avanceret et par pladser og kom ind i tiden 22:25 hvilket var lidt langsommere end første runde.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med min tid som totalt blev 2:12:28, da jeg slog min tidligere id med ca. 4 minutter. Jeg syntes desværre bare at vejret ødelagde lidt for meget for mig, det var som om at motivationen dalede lidt fra om morgenen da jeg kiggede ud i snestormen. Der var også deltagerrekord i år, men kun halvdelen var mødt op pga. vejret, så det var også med til at gøre stemningen mere trykket. Men jeg havde en skidehyggelig tur med Lasse og Jesper :-)