«

»

Mar 29 2013

Aalborg Brutal Marathon 2013

Billede fra Skovbakkevej på Brutal Marathon ruten i følgeskab med Martin Nymann og Lasse.

Billede fra artikel på Nordjyske på Skovbakkevej. Som der kan ses løbes der med overskud i følgeskab med Martin Nymann og Lasse. Det var en awesome dag!

Endny en PR blot 5 dage efter PR på halvmarathon! -Og så på Danmarks hårdeste marathonrute! Hvad går der af mine ben!? :-) 42.2 km og 736 højdemeter er hvad Brutal Marathon-ruten har at byde på. Jeg var for at sige det ærligt mega nervøs for at skulle deltage i løbet. Jeg havde aldrig før løbet et marathon uden for min Ironman i 2011, så jeg havde 0 marathonerfaring. Derudover havde alle jeg kender, der har løbet ruten tidligere, fortalt hvor fuldstændig vanvittig ruten er, samt hvor smadret de har været efterfølgende. Helt ærligt, så syntes jeg at det er lidt hypet, for så ond er den heller ikke når det kommer til stykket…

Planen var at løbe efter 3:30:00 og at Lasse og jeg skulle følges af hele vejen for at se hinanden an når vi var presset. Dog havde Jesper Eberhard lovet os morgenmad med det hele inden vi skal til Jels hvis vi begge kunne slå hans tid på 3:27:10. Om morgenen sad jeg og kiggede lidt på det og noterede mellemtiderne ned på hånden der kunne slå Jespers tid.

Der var sygt godt stemning inden starten og vi fandt hurtigt sammen i en lille gruppe som havde nogenlunde samme mål. Det var mega fedt at vi kunne ligge sammen i en gruppe, dog var jeg noget bekymret for det pace vi lagde ud med. Vi løb lige hurtigt nok til at jeg mente at den kunne holdes hele vejen hjem. Den første runde af i alt seks runder blev nemt løbet og bakkerne forcerede vi når vi mødte dem. Det samme galdte egentlig for anden runde, men der var Lasse og jeg nød til lige at stoppe for at komme af med lidt vand ved en busk :-) Det betød at vi kom lidt efter vores gruppe, men efter en 3 – 4 km havde vi indhentet dem igen. Da vi nåede ind i 4. runde begyndte det at blive lidt hårdt og det første tegn på at mit baglår og læg ville sætte i krampe viste sig. Jeg havde indtil videre spist en gel hver 5. km for at sørge for at få nok salte til at musklerne skulle kunne fortsætte med at arbejde optimalt, men jeg var løbet for gels tør på 4. runde. Jeg fik sagt til mine forældre, der var kommet for at heppe, at jeg skulle bruge gels. Det betød at Anita kort tid efter stod klar på cyklen med 4 nye gels :-) (Fantastisk opbakning fra min kæreste!) Jeg fik suget nogle stykker i mig, men kunne snart ikke klare flere gels.

målfoto

Målfoto ved Aalborg Brutal Marathon 2013. Der løbes i mål i tiden 3:24:49 som rakte til en 12. plads.

På den 5. og 6. runde var det kun Lasse, Martin Nymann og jeg der var tilbage sammen i gruppen. Jeg kæmpede hårdt med at holde krampen væk, men det gik ikke rigtig udover mig pace, eller mit humør for den sags skyld :-) Jeg var fuldstændig oppe at køre og snakkede helt vildt. Så meget at jeg tror det var lige ved at blive belastende at høre på :-) På den sidste runde blev benene rigtig tunge, og bakkerne blev hårde at løbe op af. Det betød desværre at Lasse og jeg gled lidt fra hinanden på de sidste par bakker og kom ind ca. 12 sekunder forskudt, men det var ikke noget der betød spor. Jeg endte inde i tiden 3:24:49 som var langt under det forventede og samtidig rakte til en 12. plads. Det er jo vanvittigt, jeg forstår det stadig ikke helt. Jeg ved bare at jeg ser frem til min morgenmad med det hele som Jesper nu skylder :-)

Det var en fed oplevelse at prøve at løbe Danmarks hårdeste marathon med så meget mentalt overskud som jeg havde på dagen. Der skal helt klart gå en stor tak til Lasse, Martin, Jens og Hans som jeg løb i gruppe med, men en endnu større tak til Anita, mine forældre, bror, svigerinde og alle de venner og bekendte der var mødt op for at støtte op om mit løb. Det var simpelthen en vanvittig opløftende fornemmelse og jeg tror sgu aldrig jeg er blevet så høj i og efter et løb som jeg gjorde i dette. Dagen efter, hvor dette indlæg er skrevet, har jeg det egentlig ret godt i kroppen, musklerne er ømme, men der er ikke tegn på at der er noget der har lidt overlast, så det er sgu fedt! Derudover, har det også efterfølgende vist sig at vi blev fanget på TV2 Nord hvor der råbes: “TEAM HAKKET!” lige ind i kameraet og der er blevet lagt det et fedt billede af os ind i en artikel på Nordjyske’s hjemmeside.

Det er helt sikkert et løb jeg vil vende tilbage til næste år, det var for fedt!