Deltagelse i Thy Trail Marathon

Thy Trail Marathon

En del af ruten ved Thy Trail Marathon.

Hvad er det? Ja det ved jeg sku ikke helt! Vidste bare min løbegale ven Martin Larsen aka. Julemanden, søgte efter startnummre, til et ellers udsolgt Thy trail marahton. Det fik han! Han var endda så heldig at få fat  2 stk hvoraf han tildelte den ene til mig, TAK! Så nu står vi på startlisten til Danmarks barskeste maraton.

Jeg har søgt lidt information omkring løbet, og det ser rigtig fedt ud. Det er i ét stræk med en masse sand, vandpassager og muligvis hård vind der venter os. Men jeg synes det er fedt med tanken om, at der venter udfordringer og ikke ”bare” et almindeligt marathon. Hvad angår min form, så synes jeg at den er helt OK og jeg har trænet godt siden nytår. For at give jer lidt indsigt i hvordan en typisk træningsuge kunne se ud for mig har jeg valgt at dele min træningslog fra uge 5:

Mandag:   9 km løb med bakke og interval.
Tirsdag: 10 km løbebånd pace 4:30.
Onsdag:   6 km ”alt muligt løb”, bakke sprints, 400 m interval, trappe løb osv.
Torsdag: 17 km let løb.
Fredag:   9 km løb hjem fra job, med rygsæk.
Lørdag:  12 km løb.
Søndag:   7 km løb.1 runde på brutal marathon-ruten.

Normalt har jeg en enkelt restday, som skulle havde været fredag, men det var bussen vs. løbe hjem fra job – løb vandt (selvfølgelig) 🙂

En sluttid på Thy Trail Marathon er svær at melde. Det kommer meget an på vind & vejr og hvordan stængerne & fødderne har det med at løbe gennem sand, mens de er driv våde. På trods af dette vil jeg give den gas og se hvor langt det holder. 🙂

Jeg har tænkt meget over hvad grej skal man så have på sådan en dag? Jeg har læst på disse to sider som inspiration: grejguide.dk & racegear.dk (Klik på dem for link direkte til artiklen).

Selv har jeg valgt noget nær det, der bliver beskrevet i de to artikler ovenover. Jeg skal have min Salomon 1,5l løberygsæk med, som første test på den lange distance, så jeg samtidig kan afprøve om det er den, der skal sidde på ryggen, når turen går til Salomon 4 Trails i Alperne til sommer.

Når jeg har fået endelig styr på mit udstyr inden turen går til Thy lover jeg at smide et billede op her på siden, så stay tuned 🙂