Træningen i uge 6

Træningen går godt og fokus er udelukkende på løb. Benene er med mig så det er fedt, men jeg frygter meget at jeg ligger lige på grænsen til at kunne blive skadet. Jeg har i en længere periode ligget på omkring godt 30 km løb om ugen ved siden af diverse andet træning; core-træning, spinning, svømning, MTB og yoga. Efter denne længere periode ved 30 km løb om ugen valgte jeg et udgangspunkt i forbindelse med starten på min træning mod S4T. Udgangspunktet startede jeg fra uge 5 og skulle ca. være 40 km om ugen. Dette betød jo at jeg faktisk pludselig øgede min mængde med omkring 30%, hvilket er strit imod tommelfingerregelen der siger at man ikke må øge med mere end 10% om ugen. Selvom jeg havde brudt den godt og grundigt, forsvarer jeg det med at jeg godt kan holde til et udgangspunkt på omrkring 40km om ugen.

Uge 5 gik nu ganske fint med omkring 42km i benene uden de store problemer med min iskas eller højre knæ. Jeg har dog døjet en smule med skinnebenene efter min lange tur i uge 5, og jeg er sikker på at det skyldes at jeg ikke har nok støtte i mine sko. Det er simpelthen et helvede for mig med mine sko. Det er nu min anden nye sko siden mine gode gamle New Balance 1226, men ingen af disse har kunnet erstatte den. Jeg har prøvet med henholdsvis Brooks Ghost 4 Evolution og New Balance 1280 V2.

Fælles træningsløb på 25 km

Fælles træningsløb på 25 km

Her i uge 6 har jeg øget min mængde med godt 10% i forhold til uge 5. Jeg syntes dog heller ikke at jeg har været helt smertefri i denne uge, hvilket kunne tyde på et for højt udgangspunkt. Min iskas har drillet mig godt og grundigt efter mig og Lasses to runder på brutalruten i mandags. Om onsdagen løb jeg 10 km på løbebånd, men her var der ikke de store problemer. Om torsdagen var jeg nede at få massage af Henrik Nielsen som tog rigtig godt ved og det kunne jeg virkelig mærke om fredagen. Jeg skulle egentlig have været ude at løbe trail med Lasse fredag eftermiddag, men jeg var simpelthen nød til at droppe det selvom jeg virkelig gerne ville afsted. Det var nok meget fornuftigt taget i betragtning at jeg ville have øget ca. 10 km yderligere, så min samlede mængde var blevet endnu højere. Så det blev istedet til en time på cyklen på hometraineren.

Lørdag tog jeg til yoga om morgenen hvilket var rigtig godt. Det var egentlig planen at jeg ville lave ekstra core-træning efterfølgende, men der var så meget mave og ryg med på yogaprogrammet der blev kørt at det ikke var nødvendigt. Jeg ville egentlig gerne ud at løbe, men jeg havde planlagt en lang tur på 25 km om søndagen.

Søndagens tur på de 25km ved pace 5:00 var rigtig god. Lasse, Morten og 2 x Jesper og mig mødtes ude ved Aalborg stadion og løb derfra ud af Nørholmsvej og tog runden derude. Der havde sneet helt vildt om morgenen, men heldet var med os og solen kom frem så vi løb i det fineste vejr. Der var endda tid til et par billeder undervejs (se galleri) 🙂 Jeg havde det okay i benene, men kunne godt mærke ømheden kom snigene i ballen og lidt smerte i Iskas, men ikke noget alarmerende. Min puls lå på 160 bpm i snit, noget lavere i starten og noget højere i slutningen.

Alt i alt endte uge 6 med at indholde tre løbepas:

Mandag:  14 km løb - 2 runder på brutalen
Onsdag:  10 km løb - løbebånd
Søndag:  25 km løb - Lang tur med 5:00 pace

Det vil sige at jeg i alt nåede op på 49 km hvilket var nogenlunde i forhold til planen om at øge med 10% i forhold til uge 5.