Challenge Copenhagen 2011

Challenge Copenhagen 2012 - 3.8 km Swim

Challenge Copenhagen 2012 - 3.8 km Swim

Vækkeuret ringede kl. 4.50 om morgenen. Jeg havde fået mig en god nats søvn og følte mig helt frisk. Efter en stor portion havregryn, en toast med marmelade, en kop kaffe, en banan og en pære samt et toiletbesøg var vi klar til afgang. Vi ankom til Amager Strandpark kl. ca. 6:45 og havde travlt med at få tjekket vores T2 taske ind samt pumpet cyklerne og komme i våddragterne. Vi nåede det lige med nød og næppe og bevægede os ned mod startområdet. Jeg stod i sandet og ventede på at startskuddet skulle gå. Jeg var på dette tidspunkt meget lettet over at alle forberedelser af grej nu var overstået og på plads, men samtidig kom nervøsiteten som kunne mærkes som sommerfugle i maven. Jeg gennemgik mine planer for løbet oppe i hovedet; holde benene i ro på svømningen og trække igennem med armene, holde mig over 6 timer for cyklen, forsøge at holde 12 km/t på løbet og indtage 300 kcal for hver gang uret målte at jeg havde burgt 300 kcal.

Startskuddet lød og jeg luntede ned i vandet og gik i gang med at crawle. Der var virkelig trængsel om pladsen og jeg fik en del skub og stød. Jeg fik endnu engang en knytnævne lige på kæben, men jeg lod mig ikke ryste af det og fortsatte. Jeg tog yderbanen omkring den første bøje for at undgå de værste stød/slag fra andre deltagere og ellers fulgte jeg bare med strømmen af mennesker. Pludselig var vi nede for at vende om båden der markerede første vendepunkt og her fik jeg taget inderbanen uden problemer. Jeg havde en del problemer med at få navigeret da jeg konstant trak mod højre og derfor på et tidspunkt faktisk kom ret langt til højre for feltet. Her var der meget lavt vand og en del tang så jeg bevægede mig ind mod feltet igen. Dette skete et par gange. Jeg syntes bare at det kørte helt vildt godt med svømningen og inden længe nærmede jeg mig slut hvor en hjælper hjalp mig op af vandet. Jeg var ikke specielt svimmel som jeg havde forventet, og da jeg så min mor og min bror blev jeg glad og vinkede til dem. Jeg skyndte mig ind i T1 og fik hurtigt skiftet til cykeludstyret. Da jeg løb ud af teltet kom Lasse også løbende ud samtidig så vi fulgtes ned mod vores cykler.

Challenge Copenhagen 2012 - 180 km Bike

Challenge Copenhagen 2012 - 180 km Bike

Cyklingen var igang og efter ganske kort tid kørte jeg lige i et kæmpe hul. Min cykel begyndte at sige en lyd fra forhjulet og jeg blev mega bange. Jeg løsnede lidt op på bremsen på min quick justering og så forsvandt lyden. Jeg tænkte at jeg måske havde slået hjulet en lille smule skævt, men tænkte ikke videre over det da det lod til at gå fint. Kort tid efter havde jeg problemer med min nyindkøbte Profile Aero Bottle som jeg ikke havde fået testet inden. Det var den eneste beholder jeg havde med energidrik og jeg tog derfor en ordenlig slurk og smed lortet af helvede til i stedet for at bøvle mere med det. Lasse og jeg lå lige ved siden af hinanden og snakkede om at hans cykelcomputer ikke virkede. Vi fulgtes af langt ud af strandvejen indtil jeg første gang måtte stoppe for at pisse. Der var en rigtig god medvind ud af strandvejen og mit snit lå derfor helt oppe på 34 km/t hvilket var langt over de planlagte 30 km/t. Jeg satte derfor farten lidt ned, men valgte alligevel at stå op på cyklen op af de mange bakker der til min store overraskelse var. Det kørte ganske godt og jeg fik indtaget det energi jeg skulle. Efter et par timer var jeg dog allerede ved at køre død i gelpacks og det resulterede i at jeg sprang et par stykker over for istedet at drikke mere energidrik. Dette betød også at jeg måtte stoppe 3 gange mere for at pisse fordelt på de 180 km. Undervejs tog vinden faktisk ret meget til. Dette lod jeg dog ikke genere mig og istedet nød jeg den fantastiske stemning der var undervejs på ruten. Folk var fuldstændig vilde og stod med skilte hvorpå der stod: “Go iron go”, “you will be an Ironman”, “Go iron or go home” osv. Der var et lang bakke hvor der nærmest var Tour de France op ad, det var helt vildt. I slutningen af den første rundte kom jeg også forbi min kæreste og forældre som havde taget S-togen ud for at se mig. Det gav virkelig ny energi til den sidste runde. Den sidste runde gik fint, men jeg fik flere problemer med at indtage gels. Derimod havde jeg til gengæld fået sænket farten så mit snit nu var nede på omkring 31 km/t. Jeg turde simpelthen ikke at køre mere til da jeg nu begyndte at frygte mit livs første marathon som stod i vente. Langt om længe kom jeg endelig ind mod København og tilskuerantallet begyndte at stige. Jeg så mine forældre, bror og min kæreste stå med et banner og velkomte mig ind til byen. Det var så sygt vildt med alle de mennesker der heppede på en, og samtidig var det helt fantastisk endelig at skulle af cyklen.

Challenge Copenhagen 2012 - 42.2 km Run

Challenge Copenhagen 2012 - 42.2 km Run

Da jeg lige kom af cyklen bemærkede jeg hvor stive mine ben var. Det var helt vildt! Jeg fik hurtigt hjælp af en official til at komme af med min cykel og finde min T2 taske. Jeg løb ind i skifteteltet og fik et glas cola. Jeg skiftede over til løbegrej og begav mig ud på ruten. Jeg havde lige et par problemer med min fodpod som jeg ikke kunne få liv i. Det viste sig at der var liv i den men det bare var mig der ikke fattede noget 🙂 Det var overvældende at høre på alle de mennesker heppe på en. Der skulle løbes fire runder af ca. 10 km og jeg havde planlagt at jeg ville holde en hastighed på ca. 12 km/t. Dette gik også meget fint de første 10 km, hvorefter jeg pludselig skulle skide helt vildt. Jeg var simpelthen nød til at stoppe og vente på et ledigt toilet. Der gik et par minutter med det, hvorefter jeg løb videre med ca. 12 km/t. Efter ca. 25 km på den tredje runde kom den frygtede krampe. Den ramte mig i højre lægmuskel og gjorde rigtig ondt. Med det samme den kom stoppede jeg med at løbe og gik istedet. Efter kort tid startede jeg med at løbe igen, men krampen kom hurtigt tilbage. Sådan fortsatte det et godt stykke tid, men så forsvandte det og jeg var i stand til at løbe næsten hele den fjerde runde. I løbet af tredje runde sluttede jeg fuldstændig med at spise gelpacks. Jeg kørte nu udelukkende på cola, vand og bananer samt saltpiller for at modvirke krampen. Jeg mødte min kæreste, forældre og bror for ca. hver 5 km som gav mig et boost. Jeg var til sidste så presset at når jeg tænkte på at komme i mål var jeg ved at begynde at græde. Alt gjorde ondt, især knæ og fodled. Den sidste runde var ren overlevelse og til sidste var jeg endelig på vej ind mod mål. Jeg tog mig god tid ind mod mål for at nyde den helt ultimative stemning der var i målområdet. Det var så sygt at komme over målstregen, det var det vildeste jeg nogensinde har prøvet. Jeg var SÅ glad for at alt endelig var ovre. Både selve løbet, men også den massive indsats træningen havde krævet af mig, især hen over sommeren. Jeg fældede nogle tårer og efter kort tid mødte jeg Lasse. Vi var helt oppe at køre. Det var fedt, jeg vil til enhver tid anbefale at tage en Ironman 🙂

 

Resultat:
Swim 3.8 km: 1:13:00 (1000 kcal, HRavg estimate 140 bpm)
T1: 7:42
Bike 180 km: 5:51:13 (5673 kcal, HRavg 145 bpm)
T2: 4:42
Run 42.2 km: 4:01:20 (4119 kcal, HRavg 153 bpm)
Total: 11:17:55